Når du vil nyde kvalitetsis i Svendborg, ender mange hos Svendborg Ismejeri midt på Gerritsgade. Her i det hyggelige ismejeri og isbutik fremstiller vi al vores is – inklusive softice – fra bunden efter egne opskrifter. Vi bruger økologisk mælk, som vi henter fra et biodynamisk kvægbrug i Lakkendrup tæt på byen.

Butikken drives af Kenneth Jørgensen. I 2020 overtog han forretningen efter Arne Hansen, som med succes havde drevet butikken siden 2015. Konceptet er der ikke lavet om på. Isen laves helt fra bunden i baglokalet, og nye varianter finder hele tiden vej til disken.
Kenneth Jørgensen har gennemført Gelatiere uddannelsen i Bologna. Et forløb hvor der undervises i kunsten at tilberede en rigtigt Gelato helt fra bunden, ud fra nogle helt klare principper om balancering af de forskellige komponenter i isen. Is er nemlig ikke bare is. Vil man opnå den rigtige balance i isen, skal isen nemlig produceres på speciel designede maskiner til Gelato produktet, og indholdet af de forskellige råvarer skal tilpasses helt nøjagtigt.
Gelato i Italien er blød, men vores kunder er mere til lidt hårdere is, derfor prøver vi at balancerer isen, så den er lidt hårdere, men stadig cremet og velsmagende.

Hele fundamentet for isproduktionen ligger i den økologiske mælk, som Kenneth Jørgensen dagligt henter friskmalket mælk i Lakkendrup hos det økologiske kvægbrug ”Østerlund”. Mælken kommer fra gårdens Jersey køer, der har et højere fedtindhold i mælken. Det betyder, at ismejeriet kan minimere mængden af fløde. Derfor kan man med rette, kalde isen for en mælke is.

Hos Svendborg Ismejeri kombinerer vi frisk økologisk mælk fra lokale gårde med smagsvarianter som mango, kaffe og chokolade hentet fra hele verden. Vores udvalg på 24 italienske isvarianter skiftes løbende, så du altid kan smage noget nyt og autentisk.
Vi producerer al isen frisk i vores ismejeri i Svendborg – efter egne opskrifter, der sikrer høj kvalitet og en uovertruffen smagsoplevelse.
Kom forbi Svendborg Ismejeri og oplev ægte italiensk gelato, hvor lokale råvarer møder verdens smagsunivers.
